Brahetrolleborg Vandmølle

Brahetrolleborg Vandmølle er opført som slotsmølle i 1792 til Brahetrolleborg Gods. Ejendommen opførtes langs Reventlowsvej, vest for kirke, hovedbygning og park og havde foruden møllebygning en længe med to lejligheder langs med Reventlowsvej. Vandhjulene og det gamle mølleri blev i 1943 erstattet af en turbine, der leverede strøm til godset indtil ca. 1990. Herefter var møllen ikke i brug, og et hastigt forfald førte til en ruinagtig tilstand. For at bevare møllebygningen som en væsentlig del af herregårdsmiljøet omkring Brahetrolleborg Gods, købte Kulturarvsstyrelsen ejendommen i 2006 med det formål at restaurere den.

I 2013 blev restaurering af bygninger og omgivelser planlagt. Restaurering af møllebygningen blev påbegyndt og afsluttet december 2015. Tegnestuen udførte istandsættelse af omgivelserne i løbet af 2016. Stengærder langs Reventlowsvej og åen blev genopført, udsigten til englandskabet mod vest blev frembragt ved fældning af en cypreslund. Gårdsplads, adgangsvej og gangsti blev oprettet med slotsgrus, smedejernshegn på bro og ved å blev opsat, markstensbelægninger lagt omkring bygninger, græs og nye planter blev tilført.​

Firma

Kirsten Lund-Andersen

CVR: 88633628​

Adresse​

Raadvad 8
2800 Kgs. Lyngby 

Kontakt

Telefon: 30 54 45 52

E-mail: ​kirsten@landskab-raadvad.dk

Medlem af

Danske Landskabsarkitekter

Samarbejdspartner

Binzer Landskab ApS