De to boligbebyggelser Bellevuekrogen (1947-53) og Bellavista (1933-34) er tegnet af arkitekt Arne Jacobsen, og de blev fredet 1987 med tilhørende omgivelser i form af stier, ramper, trapper, tilkørselsveje, haveanlæg og garagebygninger. I forbindelse med renoveringen af bygningerne i 2016-17 var tegnestuen rådgiver for Kulturstyrelsen og ejerforeningen. Hensigten var at genskabe omgivelserne i Arne Jacobsens ånd.