Kirsten Lund-Andersen     Landskabsarkitekter mdl plr

 

Introduktion

 

Firmaprofil 

 

Referencer

 

Kontakt

                        

 

 

Firmaprofil

 

Kirsten Lund-Andersens tegnestue har siden 1969 løst en bred vifte af landskabsarkitektopgaver indenfor restaurering af historiske haver, parkanlæg og kirkegårde, institutions- og boligbyggeri, større vejanlæg og parkeringpladser, naturgenopretning samt erhvervs- og industrianlæg.

 

Vi har endvidere gennem de seneste 20 år været konsulenter for Miljøministeriet og Skov- & Naturstyrelsens kontor for bygningsfredning og -restaurering, nu Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen. Vi har i den forbindelse løst mange forskelligartede projekter med særlig historisk og arkitektonisk værdi.

 

Tegnestuens indehaver er landskabsarkitekt mdl Kirsten Lund-Andersen, der er ansvarlig for tegnestuens arbejde. Endvidere beskæftiger tegnestuen landskabsarkitekt  Marie-Louise Wanscher.

 

Vi har stor erfaring med at indgå som en del af større rådgivningsgrupper via digital udveksling af tegninger m.v.

Tegnestuen har en engageret og professionel dialog med bygherre og bruger, og der bliver lagt stor vægt på opfølgning og færdiggørelse af projekterne, ligesom projekternes økonomiske grundlag nøje overholdes.

 

Kirsten Lund-Andersens tegnestue har modtaget anerkendelser i form af priser og publikationer af vore arbejder. Senest har vi modtaget diplom for restaurering af Søfortet Trekroner, for renovering af friarealer til to boligområder i Slagelse og for friarealer til nyt trykkeri i Slagelse. Endvidere har projektet til landskabshaven ved Næsseslottet i Holte været udstillet på Gl. Holtegård og projektet til barokhaven ved Lerchenborg på Fredensborg Slot, Brandts Klædefabrik m.fl.